- Kundecase
- Med peristaltiske pumper fra WMFTS er et renseanlæg ved mineselskabet Cornish Metals tinmine South Crofty med til at gøre en bæredygtig forskel for lokalmiljøet
- Renseanlægget har otte Bredel 40-slangepumper til overføring af slam; i en af procesfaserne sender pumperne slammet 10 m op i højden
- Tre Qdos-pumper til kemikaliedosering arbejder driftsikkert med at dosere hydrogenperoxid til at oxidere de kontaminerede metaller i minevandet
Peristaltiske pumper gør en bæredygtig forskel for renseanlæg til en mine
Kontamineret minevand med et højt indhold af metaller, der strømmer ud i floder og vandløb, skader økologien ved at nedbringe fiskebestande og mangfoldigheden af hvirvelløse dyr. Ud over at skade biodiversiteten har forurenede vandveje også en negativ økonomisk indvirkning på turisme og fritidsaktiviteter.
Men et renseanlæg ved en mine, som f.eks. South Crofty-tinminen i Cornwall i England, pumper minevand op fra skakter i undergrunden og dekontaminerer det, inden vandet udledes til en nærliggende flod.
Cornish Metals Inc. er i gang med at genåbne South Crofty-minen, hvor produktionen af tin stoppede i 1998. Efter planen vil det ske sidst i 2026. For at afvande minen helt skal der oppumpes ca. 8 mio. kubikmeter vand, og det skal renses efter de gældende miljøregler.
Cornish Metals anvender otte Bredel 40-slangepumper og tre Qdos-pumper til kemikaliedosering fra WMFTS til kritiske processer på renseanlægget ved mineselskabets South Crofty-tinmine.
Driftsikre pumper med minimalt vedligeholdelsesbehov
Renseanlægget har tre Qdos 120-pumper, som doserer hydrogenperoxid præcist ved rensningen af kontamineret minevand for at oxidere metallerne i det samt udfælde jern og arsen fra opløsningen som det første af 5 procestrin.
Bredel-slangepumper overfører tyktflydende slam (med forurenende stoffer såsom jern, mangan og arsen) driftsikkert, vedligeholdelsesvenligt og isoleret fra omgivelserne. Dette slam separeres fra det rensede vand i 2. og 4. fase. Bredel-pumper overfører overskydende slam fra Lamella-klaringstanke til en slamtank, hvorfra en anden Bredel-pumpe pumper slammet til en fældetank. Det fortykkede slam fra fældetankens underflow pumpes videre af den sidste Bredel-pumpe i processen til en slamtank inden bortskaffelse til et nærliggende affaldsdepot. I de kommende år er der planer om bortskaffe slammet i form af tilfyldning af minens hulrum i undergrunden.
Steven Kingstone, projektleder for South Crofty hos Cornish Metals: "Det vigtigste for os er, at pumpen fungerer i døgndrift. Den er driftsikker, og den holder kemikalierne isoleret fra omgivelserne. Hydrogenperoxid er et temmelig farligt kemikalie. Vi skal kunne regne med, at dette kemikalie er helt isoleret fra omgivelserne, og at anlægget fungerer driftsikkert. Det er derfor, vi har valgt Qdos-pumpen.
"Slammets massefylde varierer i løbet af dagen, og derfor har vi brug for en pumpe, som kan håndtere den variable karakter af slammet. I den første procesfase fremfører Bredel-pumperne slammet ca. 10 m op i højden. I den sidste fase fører Bredel-pumperne den fortykkede slam 7 m op og frem til slamtanken. Slammet er meget tyktflydende, og Bredel-pumperne må arbejde virkelig hårdt."
"Men som sagt er det vigtigste driftsikkerheden. Og det er vigtigt, at pumperne er nemme at vedligeholde. En af fordelene ved Bredel-pumpen er, at det er fantastisk nemt at skifte slange på den sammenlignet med øvrige peristaltiske pumper på markedet."
Cornish Metals forventer, at afvandingen af South Crofty vil tage 18 måneder. Derefter vil renseanlægget blive brugt til at varetage rensningen af minevandet.
Bæredygtige miljøfordele
Med Bredel- og Qdos-pumper kan renseanlægget nå sit mål om at mindske miljøpåvirkninger fra South Crofty-minen. Inden renseanlægget blev sat i drift, havde man igennem tiderne skilt sig af med urenset minevand fra minedrift ved at udlede det til den lokale Red River. En renere og sundere Red River vil være til gavn for såvel mennesker og vilde dyr og planter som den lokale økonomi. Urenset minevand, som udledes til vandløb i lokalområdet, kan have skadelige konsekvenser, som f.eks. da mere end 38 mio. liter stærkt kontamineret vand blev udledt fra den nedlagte Wheal Jane-tinmine (i nærheden af South Crofty) og forårsagede alvorlig forurening af en flod og flodmunding i 1992.
Steven Kingstone: "Miljømæssigt er der gennem tiden blevet udledt masser af kontamineret vand i Red River fra forskellige miner i området. Historisk har Red River fået sit navn, fordi floden igennem hundredvis af år blev farvet rød på grund af mineralforarbejdningen i området. Alle minerne har udledt vand igennem tunnelsystemet under Camborne og Redruth. Flodvandet indeholder en masse metaller, og en stor del af det kom fra South Crofty, efter at minen blev nedlagt i 1998.
"Men nu hvor vi renser vandet, inden vi udleder det igennem tunnelsystemet, har det en yderst positiv virkning på kvaliteten af vandet i Red River nedstrøms for South Crofty. Det er ført til et fald i jern på ca. 99 % og arsen på 95 % sammenlignet med urenset minevand, så vandet i floden bliver meget klarere. Kvaliteten er blevet langt bedre af det vand, der i sidste ende udledes til en badestrand ved Gwithian.
"Ved at fjerne disse metaller fra miljøet forbedres vandkvaliteten kolossalt, så der kan blive liv i floden igen."
"Ved at fjerne disse metaller fra miljøet forbedres vandkvaliteten kolossalt, så der kan blive liv i floden igen."
Som endnu en bæredygtig miljøfordel producerer renseanlægget ved South Crofty-tinminen vedvarende energi. Det udledte vand fra South Crofty driver en vandturbine, som frembringer op til 15 % af den elektricitet, som renseanlægget forbruger.
Steven Kingstone: "Når vandet ledes ud i tunnelsystemet under minen, passerer det ned igennem en skakt, hvor vandet falder omkring 50 m ned i undergrunden. Vi har installeret to turbiner i skakten, så vandet, der passerer igennem turbinerne, producerer 15 % af renseanlæggets elektricitetsforbrug, hvilket svarer til ca. 70 kilowatt i timen."
Mineralressourcen i South Crofty, hvor produktionen gik i gang i 1592 og fortsatte frem til 1998, er ifølge Cornish Metals tin af den fjerde højeste kvalitet i verden. Tin anvendes til at forbinde stort set al elektronisk og elektrisk infrastruktur, og derfor er det uundværligt for omstillingen til ren energi.
Løsninger til jeres behov
Få mere at vide om vores løsninger til jeres processer