- Nyheder
- Pumper i serie 530, 630 og 730 nu PROFINET-kompatible
- Industrial Ethernet øger produktiviteten med visning af procesinformation i realtid
- Netværksbaserede doseringsfunktioner, så problemer med netværksforsinkelser undgås
- Reducerer systemomkostninger og -kompleksitet ved at anvende pumpen som gateway til sensordata
Watson-Marlow Fluid Technology Solutions (WMFTS) udbygger sit sortiment med Industrial Ethernet-styring, så PROFINET nu er tilgængelig på virksomhedens peristaltiske kapselpumper i serie 530, 630 og 730. Denne yderligere kommunikationsmulighed giver WMFTS's kunder hurtig adgang til præcise ydelsesdata og fuldt integreret opkobling med moderne PLC-styringssystemer og Internet of Things (IoT) via enten EtherNet/IP™ eller PROFINET®.
Industriens digitale omstilling skyldes behovet for at forbedre procesydeevnen, reducere driftsomkostningerne og minimere nedetid. Med Watson-Marlows udvidede sortiment af PROFINET-kompatible procespumper til digital netværksstyring har brugerne ikke længere behov for digitale gateways, adaptere eller dyre PLC-interfacekort. Ved i stedet at anvende pumpen som en gateway til sensordata kan systemomkostninger og -kompleksitet reduceres.
Disse produkter har netværksbaserede doseringsfunktioner, der gør det nemt for brugerne at oprette doseringsopskrifter, som kan styres og justeres enten fjernbetjent eller via pumpens HMI. Derved opnås præcis, repeterbar dosering og fyldning til optimal procesydeevne.
Pumperne har et direkte interface til tryk- og flowsensorer fra andre producenter. Med denne udvidede, intelligente kommunikationsmulighed kan brugerne læse information på netværket via pumpen. Der kan desuden indstilles lokale styringsgrænser som en enkel og omkostningseffektiv metode til at beskytte procesintegriteten ved hjælp af uafhængig overvågning af ydelsen.
Watson-Marlows Industrial Ethernet-pumpeserier 530, 630 og 730 er fuldt kompatible med avancerede distribuerede styringssystemer og PLC'er fra førende producenter, som f.eks. Rockwell Automation, Emerson (Delta-V), Siemens og Beckhoff. Desuden understøtter pumperne en bred vifte af sensorteknologier, bl.a. Krohne, Pendotech, Sonotec og Em-tec til engangsbrug i biofarmindustrien og Parker Hannifin og Balluff til forarbejdningsindustrier.
Produkter
-
530 procespumper
Flowhastigheder på 3,5 l/min (55 USGPH) og tryk på op til 7 bar (100 psi). Præcist 2.200:1 styringsområde.
Pumper – kapselpumper
-
630 procespumper med middelflow
Flowhastigheder på 18 l/min (4,76 USGPM) og tryk på op til 4 bar (60 psi). Præcist 2.650:1 styringsområde.
Pumper – kapselpumper
-
730-procespumper
Flowhastigheder på 33 l/min (8,8 USGPM) og tryk på op til 2 bar (30 psi). Præcist 3.600:1 styringsområde.
Pumper – kapselpumper