- Validering
Valideringsvejledninger og -dokumentation
Materialevalidering og -kvalificering af engangskomponenter er i dag en kritisk del af egnethedsvurderingen af udstyr til fremstilling af lægemidler. Watson-Marlow Fluid Technology Solutions (WMFTS) samarbejder på globalt plan med sine kunder i bioteknologi- og lægemiddelindustrien for at sikre, at de får de rette tekniske data og overensstemmelsesdata til optimalt stabil produktion af sikre lægemidler.
WMFTS's væskebaneteknologi kan leveres med fuldt opdaterede, brancheførende validerings- og kvalificeringsdata som hjælp til, at vores kunder kan overholde GMP-krav. Da kravene til engangsudstyr løbende udvikler sig, har vores interne valideringseksperter altid fingeren på pulsen med lovgivnings- og brancheforventninger for at sikre, at vores overensstemmelsesdata afspejler de nuværende markedsforventninger og myndighedsnormer.
Vores valideringsdokumentation omfatter produkttekniske data og testmetoder i henhold til globale farmakopéer, bl.a. USP, EP og internationale standarder. Valideringstestdata og information om kravoverholdelse fremgår af vores normale dokumentstruktur på tre niveauer, som omfatter en vejledning med valideringssammenfatning, en overensstemmelsesvejledning med lovpligtige erklæringer og en komplet valideringsvejledning.
Der er vejledninger med valideringssammenfatning til rådighed for alle kunder, der ønsker at vide mere om vores produkter. Kunder, der er godkendt, kan downloade komplette valideringsvejledninger og overensstemmelsesvejledninger med alle data og valideringstestrapporter i den fulde version til at medtage direkte i deres risikovurderinger og lovpligtige dokumentation.
Overensstemmelsesattester
I kan bestille et eksemplar af overensstemmelsesattester til produkter via følgende link.
Valideringsressourcer
-
Vejledninger med valideringssammenfatning
Få mere at vide om vores testmetoder og tekniske data ved at downloade en af vores...
-
Bestil komplette valideringsvejledninger
Udfyld en bestillingsformular for at få adgang til overensstemmelsesvejledninger og komplette...
-
Valideringsressourcer
Tekniske rapporter, branchebaserede værktøjer og andre tekniske ressourcer
Verdens førende producent af peristaltiske pumper og tilhørende væskebaneteknologier
Hvis I vil bestille et produkt eller har spørgsmål, kan I ringe til +45 43 94 00 65 eller