• Kundecase

CPi Biotech har valgt pumper med lavt shear og lav pulsering fra Watson-Marlow til sine bioprocessystemer

  • CPi Biotech har integreret peristaltiske pumper fra WMFTS i sine avancerede bioprocessystemer 
  • CPi Biotech anvender en række forskellige peristaltiske pumper til overføring, fyldning og filtrering 
  • Lavt shear og lav pulsering er afgørende pumpeegenskaber for CPi Biotech 

Watson-Marlows pumper giver fleksibiliteten til at styre forskellige processer

CPi Biotech har valgt en række peristaltiske pumper fra WMFTS til at sikre, at store multinationale biofarmaselskaber med CPi's systemplatforme får fleksibiliteten til at styre forskellige processer.

Med base i Cork i Irland producerer CPi avancerede bioprocessystemer til biofarma-sektoren. CPi har siden 2017 integreret pumper fra Watson-Marlow i sine løsninger til pH-regulering, dybdefiltrering, virusfiltrering, virusdeaktivering, forberedelse af pumpemedier og buffere, slutfyldesystemer og nøglefærdige systemer til engangsbrug.

Hvad enten det er små serie 300-pumper med fliptop til OEM-producenter eller store procespumper (serie 530, 630 og 730 samt Quantum 600), har CPi valgt Watson-Marlows pumper på grund af deres evne til lavt shear og lav pulsering. Et andet vigtigt aspekt for CPi er præcisionen, finindstillingen af pumpehastigheden og brugervenligheden med slangesæt til engangsbrug. 

530-, 630- og 730-serien af kapselpumper og Quantum giver CPi's kunder fleksibiliteten til at styre forskellige processer, og kunderne sparer tid på grund af pumpernes høje turndown-ratio og forskellige muligheder for valg af slangematerialer og -størrelser. 

500-serien,kapslede pumper

Lavt shear og lav pulsering er et must

Pumpning med lavt shear og lav pulsering på op til 33 liter pr. minut er vigtige egenskaber ved disse pumper og en nødvendighed for CPi. Lavt shear er vigtigt for at sikre, at pumpen ikke beskadiger proteinet, og det samme er lav pulsering, så inline systeminstrumenters funktionalitet og præcision ikke påvirkes.

Desuden er det afgørende, at de er brugervenlige. På det store display ses pumpernes status tydeligt, og betjeningen er logisk med nem indstilling af pumpeparametre til automatiseret drift via anlæggets styringssoftware.

På grund af de kompakte størrelser anvendes Watson-Marlows OEM-pumper, hvor der er begrænset plads til nem indbygning i systemer, også i konfigurationer med forskellige pumpehoveder.

Med Watson-Marlows erfaring og mange år i branchen har CPi adgang til et sortiment af produkter fra en leverandør, de har tillid til, herunder pakninger, slanger og clamps, som indgår i deres systemer. Salgssupport og teknisk support er ligeledes meget vigtigt for CPi, så de i samarbejde kan tilpasse deres produkter til specifikke behov.

600-serien,kapslede pumper

CPi's systemløsninger sparer deres kunder tidsforbrug til anlæg, processer og molekyle-rekonfiguration samt muliggør løbende geninvestering i bioprocessystemer. Systemet med single-pass tangential flowfiltrering fra CPi, hvori Watson-Marlows 300-serie af panelmonterede pumpehoveder indgår, kan installeres i en lang række downstream-enhedsprocesser, herunder klaring, kromatografi og afsluttende ultrafiltreringstrin. Systemet til single-pass tangential flowfiltrering er pladsbesparende i renrummet, og de kompakte panelmonterede pumper i serie 530 og 630 samt panelmonterede pumper til OEM (300-serien) passer perfekt ind i CPi's systemer. Desuden muliggør LoadSure® slangeelementerne højt tryk og længere slangelevetid.

CPi's modulopbyggede, skalerbare og fleksible systemer anvendes af firmaets kunder til udvikling og cGMP-produktion af livreddende lægemidler og terapiprodukter.

Pumperne sikrer processtabilitet og produktkvalitet

Processtabilitet og produktkvalitet garanteres med Watson-Marlows pumper, som fungerer med en præcision på op til +/-0,5 %. Og pumpning i lukkede væskebaner sikrer, at det sker fuldt isoleret mod eventuelle kontamineringskilder i overførings-, fyldnings- og filtreringsprocesser.

Quantum 600-pumpen er bygget specielt til lineært flow under tryk på op til 3 bar, som påkrævet til tangential flowfiltrering, virusfiltrering og højtryksvæskekromatografi. Den muliggør et større procesudbytte downstream i hele trykintervallet med et maksimalt flow på 20 l/min.

Martin O'Reilly, Senior Life Sciences Engineer hos Watson-Marlow i Irland: "Med Watson-Marlows store sortiment af produkter kan vi tackle mange af CPi's procesudfordringer ved at installere både panelmonterede pumper til OEM og kapselpumper i deres systemer. 

Med hensyn til Quantum opnås med dens kassette til engangsbrug med 4 parallelle væskebaner ekstremt lav pulsering med blot 0,12 bar ved fuld hastighed. Det er et krav, for at en lang række filtreringsprocesser kan fungere stabilt. Desuden er den nem at betjene med farvedisplay og en logisk menustruktur med visuel statusangivelse og betjening med meget få tastetryk. Derved kan brugeren justere hastigheden gradvist og se relevant information om pumpestatus."

 

Få mere at vide om Watson-Marlow til bioprocesser

Omtalte produkter

  1. 300 serie pumpehoveder

    300 serie pumpehoveder

    Ikoniske flip-top-pumper til medium flows til 2.000 ml/min. Kan udvides op til 6 kanaler.

    Pumpehoveder

  2. 530 procespumper

    530 procespumper

    Flowhastigheder på 3,5 l/min (55 USGPH) og tryk på op til 7 bar (100 psi). Præcist 2.200:1 styringsområde.

    Pumper – kapselpumper

  3. 630 procespumper

    630 procespumper

    Flowhastigheder på 18 l/min (4,76 USGPM) og tryk på op til 4 bar (60 psi). Præcist 2.650:1 styringsområde.

    Pumper – kapselpumper

  4. 730-procespumper

    730-procespumper

    Flowhastigheder på 33 l/min (8,8 USGPM) og tryk på op til 2 bar (30 psi). Præcist 3.600:1 styringsområde.

    Pumper – kapselpumper